We Share The Air





Dansk sundhedsvæsen svigter overfølsomme

Januar, 2013


Alle bør kunne søge hjælp i sundhedsvæsenet i tryg forvisning om ikke at blive mere syge ved mødet. Men hvis du er overfølsom overfor passiv parfume, røg eller andre luftvejsgener, kan du godt vinke farvel til denne forventning. Store dele af sundhedsvæsnet kan nemlig ikke finde ud af det. 



Man kan bl.a. få vejrtrækningsbesvær, smerter, blive omtåget og udmattet af det. En lang række sygdomme, så som KOL, astma, lungefibrose, kemikalieoverfølsomhed, allergi og sygdomme med slimhindebesvær kan betyde øget følsomhed overfor luftbårne miljøpåvirkninger. Disse sygdomme er ofte kroniske og kan udvikle sig til at være invaliderende. 

Når denne type overfølsomme danskere har brug for lægehjælp eller hjemmehjælper, er de henvist til et sundhedsvæsen, som meget ofte utilsigtet vil komme til at forværre deres helbredstilstand. 

Alle har brug for ren luft for at trives. Men især overfølsomme og i forvejen svækkede personer lider overlast, når behandling og pleje er lig med dårlig luftkvalitet og unødvendig udsættelse for kemiske stoffer. Helt tilbage i 2009, blev der derfor stillet forslag om folketingsbeslutning vedrørende udvikling af generelle retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner. Desværre blev initiativet ikke gennemført. Og imens man i udlandet udvikler procedurebeskrivelser og udsender informationsmateriale indenfor sundhedsvæsnet, svigter både den primære og sekundære sundhedssektor herhjemme.


Patienter med særlige behov går forgæves 

En af de ting, som forværrer indeklimaet, er parfume. I kontakten med sundhedsvæsnet vil eksponeringer for passiv parfume typisk komme fra personer blandt personalet, medpatienter og pårørende. Som det er i dag, kan de overfølsomme oftest ikke undgå at komme i nærkontakt med små mængder parfumestoffer, når de skal have behandling eller pleje. Ligeledes kan det være svært at undgå andre eksponeringer. Det kan være kemiske stoffer fra lægens hårfarvning. Eller måske partikler fra cigaretrøg og afgasning fra elektronik og desinfektionsmidler. De overfølsomme patienter går ofte forgæves, når de forsøger at informere læge, personale eller ledelse om deres skånebehov. 

Ofte skal der meget lidt til for at bedre patienternes situation væsentligt. Men store dele af vores sundhedsvæsen er meget ubekendt med hvordan.

Læs mere: Sådan beskytter australsk sundhedsvæsen kemikalieoverfølsomme patienter


Stort behov - minimal kompetence

Ansatte i sundhedsvæsnet kan også have problemer med indeklimaet. En undersøgelse blandt FOA-medlemmer viste, at op imod hver tredje blev fysisk utilpas af duftstoffer på arbejdspladsen.

Der er generelt er et stort behov for, at vi bliver bedre til at sikre luftkvaliteten. Danmark er meget langt bagud i forhold til behovet blandt danske overfølsomme. Det skønnes at 27% af danskerne får symptomer, når de udsættes for parfume, duftstoffer, røg, trafikforurening eller frigivelse af kemiske stoffer, som kan forekomme i et almindeligt indeklima. Og 17.000 danskere bliver så syge af det, at de begrænses i mulighederne for at føre et normalt liv.

Heldigvis findes der enkelte steder, hvor man forsøger at tage højde for problemet. Blandt disse er Allergi og Lungeklinikken Helsingør, som på sin hjemmeside opfordrer sine patienter til at undlade at bruge parfume, når de besøger klinikken. 

Og der findes uofficielle hensyn, som patienterne selv kan spørge efter, hvis de ved at muligheden findes. Overfølsomme, som skal til kontrol på Gentofte Hospitals ambulatorium for hudsygdomme, kan få lov til at vente i enrum i stedet for i det fælles venteværelse. De kan også blive tilset af lægen i dette rum. Dermed er de mindre udsat for de eksponeringer, som nogle af medpatienterne og nogle af hospitalets sygeplejersker udsender. Men det er svært for patienterne at gætte, at denne mulighed findes. Nogle har måske oplevet at blive afvist i præcis den samme forespørgsel andre steder i sundhedssystemet. 

Sundhedsvæsnet lider af mangel på officielle retningslinjer og kompetente vejledninger, som tager højde for disse skånebehov. Og der er meget lang vej til, at overfølsomme kan få lige adgang til hele sundhedsvæsnet. 

Læs mere: Norsk professor bag gratis informationsmateriale om miljøhandicaps. Til sundhedspersonale, socialrådgivere, pædagoger, sikkerhedsrepræsentanter samt ledere i det offentlige og private.


Svigt


Astma-Allergi Danmark får mange henvendelser fra lungesyge, som på dagligt basis lider unde SOSU-assistenters brug af parfume. Det er bl.a. tale om hjemmehjælpere, som af og til bruger parfume og får slæbt det med ind i folks hjem. Den lungesyge kan have svære gener pga. dette, da det bliver meget sværere at få luft. Der er ikke nogen lovgivning på området. Det er op til den enkelte SOSU-ansatte, oplyser rådgivningschef Betina Hjorth til P4.

Og hvis man spørger de kemikalieoverfølsomme, kan man få mange eksempler på svigt i sundhedssystemet. Bl.a. måtte en patient opholde sig mest mulig udendørs under sin indlæggelse på hospitalet. Store dele af natten stod hun under cykelhalvtaget eller sad på en bænk i området. Hun blev nemlig dårlig af at opholde sig i nærheden af flere af sine medpatienter og måtte til sidst søge udenfor for at få bedre luft. Ledende sygeplejerske ville ikke flytte hende til en anden stue. Senere viste det sig, at hospitalet hele tiden havde haft ledige stuer, hvor patienten kunne opholde sig uden at få de samme gener.

I et andet eksempel skulle en ældre mand på aflastningsophold på et plejehjem. Ægtefællen, som var kemikalieoverfølsom, kunne ikke tåle at besøge ham på grund af stedets valg af rengøringsmidler og plejepersonalets kosmetiske produkter. Plejehjemmet afviste at bruge andre rengøringsmidler med henvisning til at det var kommunen der bestemte hvad de skulle gøre rent i. I stedet foreslog de manden at fraflytte sin kemikalieoverfølsomme kone. 


Er sundhedsvæsnet ikke til overfølsomme?

Historier som disse hører ej til de sjældne, og eftersom fagfolk oftest ikke ved hvordan de kan beskytte deres patienter imod de luftbårne eksponeringer, kan man tale om et generelt svigt på området. Det kan have store konsekvenser for den overfølsommes mulighed og ret til at benytte sundhedsvæsnet på lige vilkår med andre. 

Det kan have vidtrækkende konsekvenser, når patienter erfarer, at de bliver mere syge i mødet med sundhedsvæsnet. Inden en krævende arbejdsprøvning frabad en mand sig på forhånd at man tilkaldte en ambulance, hvis han skulle falde om eller få svær åndenød. I stedet bad han kommunens ansatte om at trække ham ud i frisk luft. 

Ude i de danske stuer er der mange ældre, som gruer for den dag de ikke længere kan klare sig selv. De lever nemlig med den viden, at der sandsynligvis ikke findes et plejehjem hvor de kan tåle at opholde sig.




Læs mere: 


Lovforslag om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner, 2009

Fagbladet FOA, maj 2012

FOA's undersøgelse om dufte på arbejdspladsen


Læs mere om kemikalieoverfølsommes betingelser i Danmark:

MCSfokus.dk





Dansk sundhedsvæsen svigter overfølsomme
Et besøg hos praktiserende læge eller for eksempel kiropraktor kan medføre symptomer og eftervirkninger på grund af overfølsomhed. Nogle undgår derfor at søge behandling når de bliver syge.
Miljøsygdom - hvad er det?

En samlebetegnelse for flere sygdomme, hvor påvirkninger fra det ydre miljø (for eksempel forurenet luft) kan medføre forværret sygdom og funktionsnedsættelse.  

Et usynligt handicap, hvor medmenneskers adfærd er med til at skabe samfundsbarrierer. Vores samfund kan være stærkt utilgængeligt og uforstående overfor de miljøsyge.
Dansk sundhedsvæsen svigter overfølsomme
Mange gruer for den dag de ikke længere kan klare sig selv. De lever nemlig med den viden, at der sandsynligvis ikke findes et plejehjem hvor de kan tåle at opholde sig.
Vi har haft super dårlig erfaring med Dk-taksering, og vi er åbentbart ikke de eneste